Iværksættervirksomhed køber Fortum Waste Solutions OW A/S: “Vi vil være blandt de førende aktører på affaldsmarkedet”

Den 3. maj 2021 overtager Rinaldo Holding ApS 100% af aktierne i Fortum Waste Solutions OW A/S, som driftes videre under navnet Nordic Oily Waste A/S. Med købet af anlæggene i Aarhus og Esbjerg positionerer Nordic Oily Waste sig som en af de førende aktører inden for behandling af industrielt spildevand og olie/vand i Danmark. Rinaldo Holding ApS ejer også Marine Partner A/S, som er specialiseret i logistik- og nedstrømningsløsninger til affaldsstrømme i den maritime sektor og industri.

Siden sin stiftelse i 2018 har Rinaldo Holding gruppen været i rivende udvikling. Med specialisering i recycling, upcycling og miljømæssig korrekt bortskaffelse af farligt affald, favner gruppen nu både logistiknedstrømnings– og behandlingsløsninger til affald fra landbaseret industri og den maritime sektor.

“Det er en kæmpe milepæl i virksomhedens rejse, at vi nu også selv har behandlingsanlæg. Det styrker os i vores ambition om at blive en af de førende aktører på affaldsmarkedet i Danmark og Skandinavien.” fortæller administrerende direktør i Rinaldo Holding ApS, Theis Rinaldo Andersen.

Rinaldo Holding gruppen har hidtil haft et tæt samarbejde med Fortum Recycling & Waste, som også fremadrettet vil være essentielt ift. at skabe de bedste løsninger for både miljø og kunder.

Nordic Oily Waste driver på nuværende tidspunkt et spildevandsanlæg på Grenaa Havn, og øger derfor sin kapacitet markant med anlæggene i både Aarhus og Esbjerg. Theis Rinaldo Andersen fortæller om visionen for de tre behandlingsanlæg: “Vi tager ansvar for miljøet og arbejder altid på cirkulære løsninger, hvor vi genbruger så meget som overhovedet muligt. Med tilgangen af medarbejderne og anlæggene fra Fortum Waste Solutions OW A/S har vi endnu bedre forudsætninger for at hjælpe vores kunder med at håndtere deres affald, så vi får flest mulige ressourcer ud af restprodukterne.”

Hvis du vil lære os bedre at kende fra andre perspektiver, kan du læse flere artikler om opkøbet her:

Facebook
LinkedIn

Læs flere nyheder

Vi støtter (lokal)sporten

Lokalsport gør en stor forskel for børn og voksne i alle aldre. Vi er stolte over at støtte lokalsporten via blandt andet The Sport Society og Roskilde Basketball Club, som har givet os et lille sammendrag af vinterens bedrifter.

Din ISO certificerede affaldspartner

Igen i år har vi været igennem processen med opretholdelse og genbesøg i forbindelse med vores ISO certificeringer i kvalitetsledelse ISO 9001, miljøledelse ISO 14001 og arbejdsmiljø ISO 45001.

2022 – et begivenhedsrigt år i Nordic Oily Waste vækstrejsen

Med årsskiftet griber vi her anledningen til at kigge tilbage på det forgangne år og reflektere over vores rejse gennem 2022. Der er ingen tvivl om, at 2022 har været endnu et mindeværdigt år i vores vækstrejse med flere opkøb og en markant udvidelse af kapacitet, behandlingsmetoder og medarbejderstab.