Nordic Oily Waste støtter Team Rynkeby, som cykler for børn med kritiske sygdomme

Nordic Oily Waste har i 2024 en sponsoraftale med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby København.

En lille cykeltur på 1376 km fra København til Paris. Det klarede de seje ryttere på Team Rynkeby København på otte dage fra d. 29. juni til 6. juli 2024. De cyklede dog ikke kun for deres egen fornøjelses skyld – Team Rynkeby er et velgørenhedscykelhold, som kører for børn med kritisk sygdom. I Danmark indsamles der til Børnecancerfonden og Børnelungefonden

I alt bestod Team Rynkeby i år af 2.349 cykelryttere og 505 hjælpere fordelt på 66 hold fra otte lande samt et internationalt hold. Summen af deres indsats blev til en imponerende indsamling på 64.326.100 mio. DKK, som Team Rynkeby donerede til organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme.

Et enormt flot beløb, som vi i Nordic Oily Waste er stolte over at have bidraget til som guld-sponsor af Team Rynkeby København. Vi er så glade for at kunne støtte op om den gode sag og det kæmpe projekt, som team Rynkeby er. Med familie og venner på holdet, ved vi, hvor meget træning, planlægning og dedikation, det kræver – og vi ved også, hvor meget det betyder for Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn og deres familier.

“For os som organisation er det en hjertesag at støtte velgørende projekter, når vi kan. Vi involverer os særligt, der hvor vores kollegaer, venner og familie lægger en indsats – og i år har vi både familie og venner med på team Rynkeby flere kollegaer imellem.” fortæller ejer Theis Rinaldo Andersen. 

Han fortsætter: “Vi er ikke i tvivl om, at vores bidrag er medvirkende til at skabe gode oplevelser og positiv opmærksomhed på en vigtig sag. Og så er det selvfølgelig en stor glæde at kunne bidrage til den vigtige forskning og støtte til de ramte familier med kritisk syge børn.”

Vi har kæmpe respekt for de passionerede mennesker på holdet, som kører til fordel for børnene. Gennem 22 år har Team Rynkeby indsamlet mere end 700 millioner kroner til børn med kritisk sygdom – Godt cyklet!

Facebook
LinkedIn

Læs flere nyheder

Nordic Oily Waste leverer igen i år positivt regnskab

på trods af udfordringer grundet ændrede lovgivningsmæssige forhold.

Regnskabsåret 23/24, som netop er afsluttet i Nordic Oily Waste gruppen, viser, at vi i år har øget driftsindtjeningen, men ændrede lovgivningsmæssige forhold koster på bundlinjen.

Nordic Oily Waste får ny direktør

Den samlede vækst i Rinaldo Holding koncernen har åbnet for en udskiftning i ledelsesposterne i flere af koncernens selskaber. Intern rekruttering skal sikre opretholdelsen af retningen for virksomhederne og fortsat vækst for de enkelte selskaber samt koncernen som helhed.