Operatør Aarhus

Har du håndværksmæssig baggrund og leder efter fast sted at udfolde dine evner? Nordic Oily Waste søger operatør til anlæg på Aarhus Havn

Hos Nordic Oily Waste søger vi en omhyggelig operatør med håndværksmæssig baggrund til vores spildevandsbehandlingsanlæg på Aarhus Havn. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at specialisere dig i processer i forbindelse med rensning af flydende affald.

Et job med grønt fokus

Vi tilbyder et alsidigt arbejde til dig, som har interesse i cirkulære processer, bæredygtighed og genbrug af farligt affald. Du kommer til at overvåge, styre og vedligeholde vores behandlingsanlæg i tæt samarbejde med dine erfarne kollegaer. 

Vi sigter altid mod at skabe de mest miljøvenlige løsninger med besparelser og genanvendelse af vand, el og varme. Du bliver derfor en del af et team, hvor vi hele tiden arbejder på at optimere vores processer. 

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

• Styring og overvågning af procesanlæg

• Løbende vedligehold 

• Fejlfinding og fejlretning på procesanlæg 

• Prøvetagning og kvalitetskontrol 

• Indgå i vagtordningen med dine kolleger

• Modtage affald fra kunder leveret med lastbiler/slamsugere

• Servicere kunder

 

Er det dig, vi søger? 

Vi leder efter en kollega med positiv indstilling, gode samarbejdsevner og interesse for at læse nyt. Vi håber, at du har en håndværksmæssig baggrund og interesse for kombinationen af manuelle og mekaniske arbejdsopgaver. En håndværksmæssig baggrund som f.eks. smed, mekaniker eller elektriker, ser vi som en stor fordel.

Vi leder efter en kollega, som er nysgerrig og indstillet på at lære en masse nyt. I stillingen er det vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at alle detaljer i den daglige drift er gennemtjekket. Du får selvfølgelig grundig oplæring og løbende sparring, før du skal tage selvstændigt ansvar og indgå i vagten. 

Vi leder efter dig, som er: 

• Har håndværksmæssig erfaring og interesse

• God til at tage ansvar og arbejde selvstændigt 

• Kvalitetsbevidst og grundig 

• Detaljeorienteret i den daglige rutine omkring anlægget 

• God til at indgå i tæt samarbejde i et lille team 

Kørekort er et krav og truckcertifikat en fordel. 

Vi er et lille sammentømret team, og vi glæder os til at få endnu en god kollega med på holdet. 

Du kan forvente at: 

• møde dedikerede kollegaer med en uformel omgangstone og kultur, hvor alle er klar til at hjælpe

• have en varierende arbejdsdag, hvor der altid er noget at lave

• være en del af en større organisation med anlæg og kollegaer i både Danmark og Norge

• Timeløn efter gældende overenskomst og kvalifikationer 

• frokostordning og sundhedsforsikring

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftschef Julie Jørgensen på 22 91 01 08. 

Ansøgningsfrist 28. november

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, modtager vi gerne din ansøgning, CV og evt. relevant dokumentation på [email protected]

Skriv “Operatør Aarhus” i emnefeltet. 

Samtaler afholdes løbende.


Om Nordic Oily Waste

Hos Nordic Oily Waste er vi specialiserede i korrekt håndtering og behandling af flydende farligt affald. På vores højteknologiske og automatiserede anlæg behandler vi flydende affald. Vi arbejder både med processer, hvor vi renser farligt spildevand samt upcycling af olie, så det kan genbruges. I vores behandlingsløsninger er bæredygtighed altid fundamentet. Vi arbejder på at finde de bedste løsninger og kan tilbyde solide miljømæssigt korrekte behandlinger til flydende farligt affald med særlig vægt på recycling og upcycling. 

Vi har hovedsæde i København og behandlingsanlæg i Aarhus, Esbjerg, København samt Stokke i Norge. Du vil blive tilknyttet behandlingsanlægget i Aarhus, hvor du kommer til at indgå i en arbejdsplads med 5 gode kollegaer.

Kørekort:

B Almindelig bil