Job hos Nordic Oily Waste

Ledige stillinger

Her finder du vores ledige stillinger, som løbende opdateres. Derudover er uopfordrede ansøgninger også meget velkomne, da vi altid er på udkig efter nye talenter til vores kontor og behandlingsanlæg. Uopfordrede ansøgninger sendes til [email protected].

Accountant, København

Læs mere og søg jobbet

Vi arbejder sammen om at skabe bæredygtige løsninger for flydende industriaffald. Vi har fokus på upcycling og maksimal udnyttelse af energi fra produktionen. 

Karrieremuligheder

Nordic Oily Waste er en virksomhed i rivende udvikling, hvor der er plads til, at du som medarbejder kan udvikle dig personligt og fagligt.

Du kommer til at arbejde i et team på tværs af Skandinavien, hvor du får mulighed for at lære en masse om spildevandsindustrien, opkvalificere med kurser og deltage i brancherelevante events.

Det siger medarbejderne

"Hos Nordic Oily Waste får man lov til at udvikle sig på det arbejdsmæssige grundlag, men lige så meget personligt. Jeg er gennem arbejdet blevet mere selvsikker og har derfor også taget mere ansvar. Samtidig har jeg fået en meget bredere viden om de forskellige processer, og min tekniske forståelse er blevet markant bedre over årene."
Julie Maduro Jørgensen
Head of Production, Aarhus
"Jeg blev motiveret til at starte hos Nordic Oily Waste, fordi jeg var imponeret over jeres bestræbelser på at reducere industriens miljøpåvirkning. At reducere udledninger til fjord og hav, mener jeg er meget vigtigt. Derfor er jeg glad for at kunne bidrage til dette arbejde. Jeg er særligt spændt på at være med til at finde nye måder at reducere miljøpåvirkningen."
Jens Arne Sollien
Driftsleder, Stokke
"Det er en fed arbejdsplads med et tæt og ungt team, og der er god stemning i ‘Operationen’. Man får altid god hjælp og sparring, hvis man sidder med noget der er svært. Jeg har fået plads til at vokse med opgaver og udvikle mig og fået mulighed for at tage ansvar på en anden måde end man måske ville i en større virksomhed."
Jeppe Merling
Operations Assistant
"Det er enormt spændende at være en del af en bæredygtig virksomhed, som udvikler sig så hurtigt. Det bidrager til min personlige og faglige udvikling. For mig er mit drive og min arbejdsglæde funderet i, at vi som virksomhed arbejder mod en grønnere fremtid, at hverdagen hele tiden byder på noget nyt og det fantastiske samarbejde og samvær med mine kollegaer."
Marie Hune
Marketing Manager

Sociale arrangementer

Forholdet til vores kollegaer er enormt vigtigt! Derfor er det en prioritet for os at skabe rammerne for sjov og hygge – både på tværs af afdelingerne og lokalt på hver matrikel. Vi afholder blandt andet en årlig julefrokost og sommerfest, afslappede personalearrangementer og tilbyder billetter til fodbold. Du kommer ind i en åben og inkluderende arbejdskultur, hvor vi arbejder som én samlet organisation på tværs af vores afdelinger.

Bliv en del af holdet, og send din ansøgning afsted i dag. 

Vil du være en del af holdet?

Uopfordret ansøgning

Er der ingen ledige stillinger, som matcher dig? 

Vi leder altid efter dygtige medarbejdere og modtager gerne din uopfordrede ansøgning og CV. Fortæl os hvorfor du gerne vil arbejde hos Nordic Oily Waste, og hvordan du passer ind i vores team. 

Send din ansøgning og dit CV til [email protected]