Din ISO certificerede affaldspartner

Når vores nye ISO certifikater ankommer, bringer det altid stor begejstring her hos os. Igen i år har vi været igennem processen med opretholdelse og genbesøg i forbindelse med vores ISO certificeringer i kvalitetsledelse ISO 9001, miljøledelse ISO 14001 og arbejdsmiljø ISO 45001.

Året 2022 bød på opkøb af to nye anlæg i henholdsvis København og Stokke i Norge. Derfor har vores ISO-proces i år også omfattet de to anlæg, som er gennemgået fra bunden og tilpasset vores systemer i ISO 9001 og ISO 14001. Det har mundet ud i, at de to anlæg nu har opnået certificeringerne uden afvigelser. I løbet af 2023 tilpasser vi arbejdsgangene og driften til vores systemer i ISO 45001, så vi til næste år også kan indstille de to anlæg til certificering i arbejdsmiljø.

Siden stiftelsen af Rinaldo Holding gruppen i 2018 har ISO certificeringerne været prioriteret højt. Certificeringerne er essentielle for både kunder og medarbejdere og giver dem en sikkerhed for kvaliteten af deres samarbejde med os. 

For kunderne betyder ISO standarderne en vished om, at vi opretholder samme høje niveau i vores arbejde og processer. Som kunde kan du derfor forvente den samme høje kvalitet hver gang, og du kan være sikker på, at vi beskytter og bevarer miljøet bedst muligt. ISO certificeringen kræver, at vi har styr på dokumentation og processer, og at vi kontinuerligt investerer i løsninger, som beskytter miljøet endnu bedre. For vores medarbejdere betyder ISO standarderne, at de har sikre arbejdsforhold, så de er beskyttet og sikret i deres arbejde på anlæggene.

Processen omkring ISO certificeringerne kræver en hel del af organisationen i forhold til tid, ressourcer og evt. omstrukturering og forbedring af arbejdsgangene. Derfor medfører certificeringerne altid stor ros til vores team, som arbejder med ISO. Også stor tak for det gode samarbejde til vores eksterne auditører fra Kiwa Inspecta, som har ydet en kæmpe indsats i processen.

Facebook
LinkedIn

Læs flere nyheder

Vi støtter (lokal)sporten

Lokalsport gør en stor forskel for børn og voksne i alle aldre. Vi er stolte over at støtte lokalsporten via blandt andet The Sport Society og Roskilde Basketball Club, som har givet os et lille sammendrag af vinterens bedrifter.

2022 – et begivenhedsrigt år i Nordic Oily Waste vækstrejsen

Med årsskiftet griber vi her anledningen til at kigge tilbage på det forgangne år og reflektere over vores rejse gennem 2022. Der er ingen tvivl om, at 2022 har været endnu et mindeværdigt år i vores vækstrejse med flere opkøb og en markant udvidelse af kapacitet, behandlingsmetoder og medarbejderstab.

NO Waste juledonation til velgørenhed 2022

Tak til vores kunder og samarbejdspartnere for at engagere sig i vores juleindsamling 2022. Denne jul har vi doneret i alt 45.000DKK til velgørende formål på vegne af vores kunder, samarbejdspartnere og ansatte.