Din ISO certificerede affaldspartner

Når vores nye ISO certifikater ankommer, bringer det altid stor begejstring her hos os. Igen i år har vi været igennem processen med opretholdelse og genbesøg i forbindelse med vores ISO certificeringer i kvalitetsledelse ISO 9001, miljøledelse ISO 14001 og arbejdsmiljø ISO 45001.

Året 2022 bød på opkøb af to nye anlæg i henholdsvis København og Stokke i Norge. Derfor har vores ISO-proces i år også omfattet de to anlæg, som er gennemgået fra bunden og tilpasset vores systemer i ISO 9001 og ISO 14001. Det har mundet ud i, at de to anlæg nu har opnået certificeringerne uden afvigelser. I løbet af 2023 tilpasser vi arbejdsgangene og driften til vores systemer i ISO 45001, så vi til næste år også kan indstille de to anlæg til certificering i arbejdsmiljø.

Siden stiftelsen af Rinaldo Holding gruppen i 2018 har ISO certificeringerne været prioriteret højt. Certificeringerne er essentielle for både kunder og medarbejdere og giver dem en sikkerhed for kvaliteten af deres samarbejde med os. 

For kunderne betyder ISO standarderne en vished om, at vi opretholder samme høje niveau i vores arbejde og processer. Som kunde kan du derfor forvente den samme høje kvalitet hver gang, og du kan være sikker på, at vi beskytter og bevarer miljøet bedst muligt. ISO certificeringen kræver, at vi har styr på dokumentation og processer, og at vi kontinuerligt investerer i løsninger, som beskytter miljøet endnu bedre. For vores medarbejdere betyder ISO standarderne, at de har sikre arbejdsforhold, så de er beskyttet og sikret i deres arbejde på anlæggene.

Processen omkring ISO certificeringerne kræver en hel del af organisationen i forhold til tid, ressourcer og evt. omstrukturering og forbedring af arbejdsgangene. Derfor medfører certificeringerne altid stor ros til vores team, som arbejder med ISO. Også stor tak for det gode samarbejde til vores eksterne auditører fra Kiwa Inspecta, som har ydet en kæmpe indsats i processen.

Facebook
LinkedIn

Læs flere nyheder

Nordic Oily Waste leverer igen i år positivt regnskab

på trods af udfordringer grundet ændrede lovgivningsmæssige forhold.

Regnskabsåret 23/24, som netop er afsluttet i Nordic Oily Waste gruppen, viser, at vi i år har øget driftsindtjeningen, men ændrede lovgivningsmæssige forhold koster på bundlinjen.