Når vores nye ISO certifikater ankommer, bringer det altid stor begejstring her hos os. Igen i år har vi været igennem processen med opretholdelse og genbesøg i forbindelse med vores ISO certificeringer i kvalitetsledelse ISO 9001, miljøledelse ISO 14001 og arbejdsmiljø ISO 45001.
Året 2022 bød på opkøb af to nye anlæg i henholdsvis København og Stokke i Norge. Derfor har vores ISO-proces i år også omfattet de to anlæg, som er gennemgået fra bunden og tilpasset vores systemer i ISO 9001 og ISO 14001. Det har mundet ud i, at de to anlæg nu har opnået certificeringerne uden afvigelser. I løbet af 2023 tilpasser vi arbejdsgangene og driften til vores systemer i ISO 45001, så vi til næste år også kan indstille de to anlæg til certificering i arbejdsmiljø.
Siden stiftelsen af Rinaldo Holding gruppen i 2018 har ISO certificeringerne været prioriteret højt. Certificeringerne er essentielle for både kunder og medarbejdere og giver dem en sikkerhed for kvaliteten af deres samarbejde med os.
Processen omkring ISO certificeringerne kræver en hel del af organisationen i forhold til tid, ressourcer og evt. omstrukturering og forbedring af arbejdsgangene. Derfor medfører certificeringerne altid stor ros til vores team, som arbejder med ISO. Også stor tak for det gode samarbejde til vores eksterne auditører fra Kiwa Inspecta, som har ydet en kæmpe indsats i processen.