30-års jubilæum

I dag hylder vi vores Sales and Logistics Coordinator Peter, som i dag fejrer sit 30-års jubilæum i virksomheden.

Selvom vi kun har haft fornøjelsen af at have Peter som ansat i to måneder hos Nordic Oily Waste, har vi arbejdet sammen i mange år. Vi kender Peter som en solid, dygtig og omgængelig underleverandør, kunde og samarbejdspartner – og nu er vi så heldige at kunne kalde ham vores kollega.

Peter arbejder i vores afdeling i Aarhus, hvor han hjælper vores kunder med at få transporteret og behandlet deres affald korrekt. Selvom han i dag primært sidder med administrative opgaver, har han et stort kendskab til de forskellige affaldstyper og behandlingsprocesserne, da han tidligere i sin karriere har været i produktionen.

Peter startede i sin tid i virksomheden, da han skulle have et sommerferiejob ved siden af sin uddannelse på handelshøjskolen. Sommerferiejobbet udviklede sig hurtigt til et fast studiejob og efterfølgende fuldtidsjob.

Der kan ske meget på 30 år, og vi har spurgt Peter, hvilke forandringer der har været størst, siden han startede i 1991.

“Affaldet er egentlig meget det samme, men behandlingsformerne har ændret sig meget. Vi har været gode til at følge med og har implementeret best available behandlingsmetoder. Derudover er det også nyt, at vi kan producere olie fra spildproduktet, som kan genbruges. Der har selvfølgelig også været stor udskiftning i kunderne, og der er kommet mange nye kundetyper til over årene.”

Ifølge Peter er det bedste ved hans job, at der er så stor afveksling i hverdagen og varierende udfordringer, som kunderne skal have hjælp til.

Vi er selvfølgelig meget stolte over at have et 30-års jubilæum i en virksomhed, som vi overtog for knap to måneder siden. 

“Jeg er personligt meget tilfreds med at min virksomhedsgruppe, som totalt set har cirka 3 år på bagen, nu har vores første 30-års jubilæum. Det kunne ikke passe mig bedre – og så endda sammen med Peter, som jeg har kendt så længe.” Fortæller ejer Theis Rinaldo Andersen.

Stort tillykke, Peter. Vi er heldige at have dig som kollega.

Facebook
LinkedIn

Læs flere nyheder

Nordic Oily Waste leverer igen i år positivt regnskab

på trods af udfordringer grundet ændrede lovgivningsmæssige forhold.

Regnskabsåret 23/24, som netop er afsluttet i Nordic Oily Waste gruppen, viser, at vi i år har øget driftsindtjeningen, men ændrede lovgivningsmæssige forhold koster på bundlinjen.