Kan du skille alt ad? Og samle det igen?

Hos Nordic Oily Waste søger vi en omhyggelig procesoperatør med teknisk baggrund til vores spildevandsbehandlingsanlæg på Aarhus havn. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at specialisere dig i processer i forbindelse med rensning af flydende affald samt udnyttelse af overskudsenergi. 

Et job med grønt fokus

Vi tilbyder et alsidigt arbejde til dig, som har interesse i cirkulære processer, bæredygtighed og genbrug af farligt affald. Du kommer til at overvåge, styre og vedligeholde vores behandlingsanlæg i tæt samarbejde med dine erfarne kollegaer.

Vi sigter altid mod at skabe de mest miljøvenlige løsninger med besparelser og genanvendelse af vand, el og varme. Du bliver derfor en del af et team, hvor vi hele tiden arbejder på at optimere vores processer. 

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • styring og overvågning af procesanlæg
  • løbende vedligehold 
  • fejlfinding og fejlretning på procesanlæg 
  • prøvetagning og kvalitetskontrol 
  • intern transport, lagring og opbevaring 
 

Er det dig, vi søger? 

For os går din indstilling og personlighed forud for erfaring. Vi prioriterer dog en kollega, der har en håndværksmæssig baggrund og interesse for kombinationen af manuelle og tekniske arbejdsopgaver. Hvis du ligefrem er uddannet procesoperatør, smed, mekaniker eller f.eks. elektriker, køber vi en lottokupon.

Vi leder efter en medarbejder, som er nysgerrig og indstillet på at lære en masse nyt og suge til sig. I stillingen er det vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at alle detaljer i den daglige drift er gennemtjekket. Du får selvfølgelig grundig oplæring og løbende sparring, før du skal tage selvstændigt ansvar. 

Vi leder efter dig, som: 

  • har håndværksmæssig erfaring og interesse
  • er god til at tage ansvar og arbejde selvstændigt 
  • er kvalitetsbevidst og grundig 
  • er detaljeorienteret i den daglige rutine omkring anlægget 
  • er god til at indgå i tæt samarbejde i et lille team 

Kørekort og truckcertifikat er en fordel. 

Vi er et lille sammentømret team, og vi glæder os til at få endnu en god kollega med på holdet. 

Du kan forvente: 

  • at møde dedikerede kollegaer med en uformel omgangstone og kultur, hvor alle er klar til at hjælpe
  • at have en varierende arbejdsdag, hvor der altid er noget at lave
  • at være en del af en større organisation med anlæg og kollegaer i både Danmark og Norge
  • timeløn efter gældende overenskomst og kvalifikationer samt frokostordning
 

Ansøgning

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lasse Kragballe Rasmussen på 24829444

Du kan få et godt indtryk af vores anlæg i Aarhus og arbejde gennem videoen her

Ansøgningsfrist 28. september

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, modtager vi gerne din ansøgning, CV og evt. relevant dokumentation, som sendes til HR-chef Nanna Rinaldo Andersen på job@nowaste.dk.

 

Kørekort: 
B (Almindelig bil)

Arbejdssted: 
Nordic Oily Waste A/S
Oliehavnsvej 18
8000 Aarhus C
Danmark