Nordic Oily Waste søger accountant til hovedkontoret i København

I Nordic Oily Waste koncernen søger vi en barselsvikar til stillingen som accountant, hvor du får selvstændigt ansvar for 4 selskaber. 

Stillingen har opstart hurtigst muligt og løber frem til sommeren 2025. Vikariatet har mulighed for fastansættelse. 


Sådan ser din hverdag som accountant ud:

Du kommer til at have din hverdag på hovedkontoret i København som del af et mindre, men effektivt finansteam. Du vil få en central rolle med stor berøringsflade i hele vores organisation. Den tætte kontakt til de øvrige kolleger på kontoret og i de forskellige afdelinger er afgørende for at kunne løfte opgaverne. 

Opgaverne favner vidt. Det er derfor vigtigt, at du har en bred faglig viden og praktisk erfaring med dig. 


Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Selvstændigt regnskabsmæssigt ansvar for fire selskaber i koncernen, heraf et norsk.
    • debitor-, kreditor og finansbogholderi / rejseafregning / moms / ind-udbetalinger / afstemninger. 
  • Udarbejdelse af løn for timelønnede samt funktionærer i firmaets lønsystem (pt. Zenegy) i samarbejde med HR til håndtering af fx overenskomst m.m.
  • Intercompany afstemning
  • Ad hoc opgaver 

Som du kan se, består listen både af traditionelt finansielle kerneopgaver med variationer pga. de forskellige selskaber i koncernen. Selvom opgaverne er mange, sætter vi naturligvis rammen for, at de kan løses fornuftigt. 


Vi leder efter dig, som har følgende faglige og personlige kvalifikatioer: 

  • Minimum 3-4 års erfaring med ovennævnte opgaver
  • Stærke Excel kundskaber
  • Kendskab til E-conomic er et plus
  • Kendskab til Microsoft D-365 er ikke et krav, men et plus
  • Erfaring med effektivisering af processer 
  • Kendskab til produktionsregnskab
  • Kendskab til koncernregnskab og intercompany afstemninger er et plus, men ikke et krav
  • Overholdelse af deadlines er en selvfølge
  • Er god til at tage ansvar og arbejde selvstændigt  
 
Stillingen er fuldtid (evt. 30 timer pr. uge) og med mulighed for fastansættelse. 
 
 

Det får du hos Nordic Oily Waste koncernen:

Du får stor indflydelse på vores finansområde samt interne arbejdsgange. Vi er en ung produktionsvirksomhed med vokseværk. Det vil sige, at vi hele tiden udvikler os – og her skal vores arbejdsgange og kommunikation naturligvis følge med. Der er ikke langt fra idé til handling, og vi har en uformel omgangstone, hvor alle idéer bliver taget seriøst. 

Du får:

  • Løn efter kvalifikationer 
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Dedikerede kollegaer med en uformel omgangstone og kultur, hvor alle er klar til at hjælpe
  • Mulighed for faglig udvikling og kurser løbende 
  • Mulighed at blive en del af en større organisation med anlæg og kolleger i Skandinavien 


Ansøgning:

Ansøgningsfrist snarest muligt og senest 24. juni 2024

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, modtager vi gerne din ansøgning, CV og evt. relevant dokumentation, som sendes til [email protected].

Skriv ”Accountant” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores CFO Tine Remil på 51 63 06 36. 

Der indkaldes løbende til samtaler.